Course Details

PRINCE2® Foundation

PRINCE2 Foundation er et intensivt kursus, der har til formål at give dig grundlæggende viden om PRINCE2 som metode til projektledelse samt forberede dig til at bestå din PRINCE2 Foundation eksamen.

"Jeg fik et solidt teoretisk fundament for metoden PRINCE2 til at tage med hjem og bringe i spil i praksis" (Julie Ravn, Rebild Kommune)

Kursusmål

  • Opnå indsigt i og forståelse for PRINCE2-metoden
  • Udvikle en grundig forståelse af Best Practice Projektledelse gennem brug af PRINCE2 metoden
  • Bestå Foundation eksamen
  • Opbygge et solidt vidensfundament, du senere kan udnytte til at bestå Practitioner eksamen.

 

Kursusudbytte

Ved at deltage i PRINCE2 Foundation kurset opnår du et indgående kendskab til PRINCE2 metoden. Du får også viden om de syv principper, syv processer og syv temaer, der er centrale for at køre projekter efter denne metode. Ved beståelse af eksamen opnår du en PRINCE2 Foundation certificering.

 

Deltagerprofil

Kurset er for dig, der ønsker kendskab til PRINCE2-metoden, og enten som individ eller organisation ønsker en kontrolleret tilgang til projektledelse og projekthåndtering. Du er involveret i projekter som f.eks. projektmedarbejder eller projektleder.

 

Deltagerforudsætninger

Kurset har fokus på procesorienteret projektledelse, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til projektarbejde.

 

Undervisningsform

Kurset afholdes som et 3-dages intensivt kursus uden overnatning. Kurset varighed er alle tre kursusdage kl. 9.00-17.00. Du skal være opmærksom på at der vil være aftenarbejde på kurset.

 

Som deltager forventes det, at du bidrager aktivt under kurset, der veksler mellem øvelser og gennemgang af teori. Teorien gennemgås ligeledes i relation til praktiske eksempler. Derudover vil du få mulighed for at øve dig på prøveeksamener.

 

Kurset afsluttes med Foundation eksamen. Eksamen består af 75 multiple choice spørgsmål hvoraf de 5 er prøvespørgsmål og ikke tæller med i den samlede score.For at bestå skal du have 35 af de resterende 70 spørgsmål rigtigt besvaret. Du får dit eksamensresultat umiddelbart efter eksamen. Dit certifikat bliver efterfølgende tilsendt.

 

Kursusindhold

  • Introduktion til PRINCE2

Grundprincipperne i PRINCE2

  • Projekters livscyklus

Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at vurdere, om et projekt er levedygtigt

  • Initieringsfasen

Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at igangsætte et projekt

  • Efterfølgende leveringsfaser

Processer, temaer og dokumentation, der anvendes (iterativt) til at gennemføre de efterfølgende leveringsfaser

  • Sidste leveringsfase

Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at afslutte projektet og sikre overlevering til drift

  • PRINCE2 Foundation eksamensforberedelse

Gennemgang af typiske eksamensspørgsmål relateret til nøgleområder i PRINCE2-manualen.

Effektiv udnyttelse af eksamenstiden

Prøveeksamener

 

Kursusforberedelse

Ca. 3 uger inden kursusstart vil du modtage PRINCE2-manualen samt et forberedelseshæfte med øvelser. Forberedelseshæftet består af en introduktion til PRINCE2, opgaver samt angivelse af hvilke sider, du skal læse i manualen. Vi anbefaler, at du inden kurset har gennemgået forberedelseshæftet, hvilket tager ca. 20 timer.

 

Undervisere

Vores undervisere bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere i forbindelse med projekt, program og porteføljestyring. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast. Undervisere og materiale er akkrediteret af APM Group.

 

Kurset afholdes med enten dansk materiale og dansk eksamen eller med engelsk materiale og engelsk eksamen.

 

Prisen indeholder

  • Officiel PRINCE2-manual
  • PRINCE2 Foundation forberedelseshæfte (engelsk eller dansk afhængig af din tilmelding)
  • PRINCE2 App
  • Fyldestgørende kursusmateriale, der kan bruges som opslagsværk efter kurset
  • PRINCE2 Foundation eksamen
  • Frokost, the og kaffe under kurset

Prisen er kr. 12.500 ekskl. moms.


Komplementerende kurser

  • PRINCE2 Practitioner
  • PRINCE2 for ledelsen
  • MSP® (Managing Successful Programmes) Foundation
  • IPMA Projektledelse

Vil du vide mere?

Kontakt os på 3526 2880 

Næste kursus
03 apr - 05 apr 2017 ( 3 dage )
12.500,-
København Ø , Dansk
TILMELD
Se den fulde kursuskalender HER
Bliv ringet op
Har du spørgsmål eller brug for kompetencerådgivning? Indtast dit telefonnummer eller e-mail, så kontakter vi dig snarest muligt.
Selskab :
Navn :

Telefonnummer / E-mail :

Besvar venligst nedenstående spørgsmål for at fortsætte: