ViewNewsDetails
Gerald Bradley: Gevinsterne skal styre forandringerne
01-11-2017

Lad gevinsterne drive forandringerne i din organisation. Det var et af hovedbudskaberne, da den engelske ekspert i gevinstrealisering Gerald Bradley gæstede Peaks gevinstseminar 2017. Se videoen med et par af hans pointer her.

Find ud af, hvad du vil opnå, før du begynder at lave om på tingene. Det lyder oplagt, men det er det ikke.

I hvert fald ikke, hvis man spørger Gerald Bradley, der i mere end 30 år har arbejdet med gevinstrealisering.

Ifølge Bradley går mange organisationer gennem større omlægninger for først bagefter at se på de fordele, det eventuelt kan give. Men det er at spænde vognen foran hesten.

”Så bliver det forandring for forandringens skyld,” mener Bradley.

I stedet bør man identificere de gevinster, man ønsker at nå frem til, og så lade forandringerne styre i den retning. Og i den forbindelse bør ikke mindst topledelsen forstå, at gevinster er meget andet end dem, der kan måles i kroner og øre.

Vi spurgte Gerald Bradley, hvad man kan gøre hvis man gerne vil i gang med gevinstrealisering. Hør hans svar i videoen her.



Bradley har gjort sine erfaringer i Storbritannien, men gevinstrealisering er også en svær disciplin i mange danske organisationer. Det viser Peaks gevinstsurvey, som blev præsenteret på seminaret. Den kan du læse mere om på www.gevinstrealisering.dk.